onsdag den 12. juli 2017

Ny blog på www.sabinemurati.dk


Som du måske har lagt mærke til, har der længe været stille på bloggen.

'My Paleo Pantry' er lige så stille lukket ned, men det betyder ikke, at jeg er holdt op med at blogge.

Du kan følge med på min nye hjemmeside www.sabinemurati.dk, hvor jeg igen deler masser af opskrifter, viden om naturlig sundhed og tip og tricks til en sundere hverdag.

Jeg håber på at se dig derovre - tak for nu :-)

Med venlig hilsen
Sabine

tirsdag den 5. januar 2016

Grønne kokoskugler


Så meget som jeg elsker en daddelkugle med masser af kakaopulver, så er det altså også meget rart med lidt variation :-)
Disse kugler er mindst lige så nemme at lave, som alle mulige andre daddelkugler, men de smager helt anderledes end de klassiske med kakao.
Spis kokoskuglerne som et sundere alternativ til slik, eller snup en i farten, når der er brug for lidt hurtig energi.
Opskriften er fra www.densundemadklub.dk, hvor du finder lækre madplaner, opskrifter til den søde tand og meget andet :-)

Til 24 små mundrette kokoskugler
100g græskarkerner
100g usaltede pistacinødder, uden skal
50g cashewnødder
50g kokosmel + ekstra til at trille kuglerne i
200g udstenede dadler (gerne Medjool dadler)

100g kokosolie
1-2 knsp. havsalt

Evt. lidt stødt kardemomme

Kombiner græskarkerner, pistacienødder, cashewnødder, kokosmel, dadler, kokosolie og havsalt i en foodprocessor og blend indtil massen er ensartet og begynder at klumpe sammen.
Form massen til kugler og tril dem i kokosmel (det kan godt være nødvendigt at presse dem lidt ned i kokosmelet for at få det til at hænge fast).
Opbevar kuglerne i en lukket beholder på køl i op til en uge.


Er du interesseret i flere opskrifter som denne? Så er et medlemskab af www.densundemadklub.dk måske lige noget for dig :-)
Lige nu kan du få den første måneds medlemskab + 4 eBøger for kun 99 kr. (du sparer 400 kr.) - læs mere om tilbuddet og eBøgerne her


mandag den 4. januar 2016

BBQ-krydret kylling med orange mandelmos


Jeg håber, at du er kommet godt ind i det nye år :-)

Der er noget magisk ved nytåret. Man kan sige farvel til året der er gået og sige goddag til et nyt. Man kan starte forfra. Det nye år er lidt ligesom en ny notesbog, hvor alle siderne er blanke og klar til dine tanker og fantastiske idéer.

Hvad har du af tanker, mål og idéer for 2016?

Jeg skal bl.a. tilbage på sporet rent kostmæssigt efter en december måned med lidt for mange småkager, konfekt og andre herligheder - selvom meget af det har været 'sundere versioner', så bliver selv det for meget på et tidspunkt, kender du det? ;-)

Har du brug for at finde tilbage til en mere ren og naturlig kost med mere grønt og mindre sødt, så er et medlemskab af 'Den Sunde Madklub' måske lige noget for dig :-)


I klubben er der fokus på ren og naturlig mad med stor variation og masser af grønt. Alle opskrifter er uden gluten, laktose, hvidt sukker og e-numre og indeholder hverken korn eller mejeriprodukter (pånær klaret smør). 
Dette for at flest muligt kan spise med og bruge klubbens madplaner og materiale - med god mavefornemmelse :-)

Medlemskab + 4 eBøger for kun 99 kr.
Lige nu kører en januarkampagne i klubben, hvor du t.o.m. d. 31. januar kan få 1. måned + 4 eBøger for kun 99 kr.
Jeg kalder det 'kom godt i gang'-pakken og jeg har sammensat den til dig, for at gøre det nemt at komme godt i gang med nye sunde vaner :-)

De 4 eBøger er:
'Madforberedelse' - i bogen får du tips og tricks, der gør det nemt at spise sundt og grønt i en travl hverdag.
'Morgenmad' - i bogen finder du idéer og inspiration til en god og mættende start på dagen.
'Madpakker' - i bogen får du opskrifter og forslag til lækre salater, glutenfrie brød, boller m.m.
'Styrk dit immunforsvar' - i bogen får du masser af viden, tips og råd til, hvordan du holder dig sund og rask vinteren igennem.

Du kan læse mere om al klubbens øvrige indhold samt melde dig til på www.densundemadklub.dk

Og nu til en lille smagsprøve fra klubben - dagens ret er nemlig BBQ-krydret kylling med orange mandelmos og salat :-)

BBQ-krydret kylling med orange mandelmos og salat

Jeg elsker at starte ugen med en helstegt kylling – det er nemt og hurtigt lige at smide i ovnen og så er der lækre rester til øvrige måltider :-) Til kyllingen serveres en salat og en orange mandelmos, der smager helt fantastisk. Det er bare sød kartoffel blandet med mandelsmør, men det smager altså så englene synger!

Til 2 personer + rester af kylling
BBQ-krydret kylling
1 lille kylling
1 spsk. stødt mild paprika
1 spsk. kokospalmesukker
1-2 tsk. stødt røget paprika
2 tsk. løgpulver
1 tsk. hvidløgspulver
Havsalt og sort peber efter smag
Orange mandelmos
400g sød kartoffel
2 spsk. mandelsmør
Havsalt
Salat
200g gulerødder
200g squash
200g champignoner
200g æble
Dressing af mild olivenolie, citronsaft, æbleeddike og havsalt

BBQ-krydret kylling
Bland krydderierne sammen og gnid kyllingen ind i blandingen.
Læg kyllingen i et ovnfast fad og steg den i en forvarmet ovn på 180C i 45-75 minutter eller indtil kyllingen er gennemstegt og kødsaften klar. Stegetiden kan variere meget fra kylling til kylling og er naturligvis også afhængig af størrelsen på fuglen.
Orange mandelmos
Skrub de søde kartofler grundigt og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade eller i et ovnfast fad.
Bag kartoflerne på 180C i 30-60 minutter eller indtil de er bløde og gennembagte.
Halver de bagte kartofler og skrab kødet ud.
Mos kartoffelkødet og mandelsmørret groft sammen med en gaffel og smag mosen til med havsalt.
Salat
Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern.
Skær æblet over i kvarte, fjern kernehuset og skær det i fine tern.
Skær squash og champignoner i fine tern.
Bland frugt og grønt sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, citronsaft, æbleeddike og havsalt.
Retten samles
Anret ¼ kylling til hver med en god klat mos og en stor portion salat.


I morgen står menuen på rødkålsskaller med kødboller, grønt og lynsyltede rødløg - madplanen samt den tilhørende indkøbsliste finder du som medlem på www.densundemadklub.dk :-)

fredag den 18. december 2015

Mandelcookies med korender


Lækre og chewy (der er bare ikke noget godt ord for 'chewy' på dansk - men det betyder i hvert fald, at der er noget at tykke i på sådan en lidt sej måde) cookies med korender og kanel. 
Et fint alternativ til andre lækre julesmåkager, som i øvrigt sagtens kan spises hele året. Evt. med vanillekorn i stedet for kanel :-)

***TILBUD***TILBUD***TILBUD***TILBUD***TILBUD***TILBUD***
 
JUL UDEN GLUTEN, LAKTOSE, HVIDT SUKKER OG E-NUMRE :-)
Ønsker du inspiration til en sundere jul uden gluten, laktose, hvidt sukker og e-numre - men med masser af lækkerier og god smag? Så har jeg flere opskrifter i ærmet til dig i min eBog 'Julens bedste opskrifter 2015' :-) 
Bogen indeholder over 65 opskrifter på sundere julelækkerier og kan t.o.m. søndag d. 20. december købes for kun kr. 100 - normalpris kr. 149 - skriv til mail@sabinemurati.dk. Du kan læse mere om bogen her
BONUS! De første 25, der bestiller bogen, får også et eksemplar af eBogen 'Sabines Jul' med :-) 
 
Og nu til opskriften på de lækre mandelcookies :-)
 
Til ca. 16 mandelcookies
250g mandelsmør
100g ahornsirup
2 æg
50g revet kokosmel
2 tsk. stødt kanel
100g korender
½ tsk. havsalt
 
Rør mandelsmør og ahornsirup sammen. 
Tilsæt æggene og rør godt rundt.  
Bland revet kokosmel, kanel, korender og havsalt i dejen. 
Brug to spiseskeer til at klatte dejen ud på en bagepapirsbeklædt bageplade. 
Småkagerne bliver stort set, som man sætter dem, så gør dem fladere med bagsiden af en våd ske, hvis du ønskere fladere cookies. 
Bag småkagerne i en forvarmet ovn på 160C i ca. 30 minutter. 
Lad småkagerne afkøle på pladen og opbevar eventuelle rester på køl.

lørdag den 12. december 2015

Hindbærkugler


Hindbærkuglerne har en lækker syrlig-sød og frugtig smag - et dejligt alternativ til anden julekonfekt, der ofte kan blive lidt 'tungt' i det :-)

 Vanillekranse fra 'Julens bedste opskrifter 2015'

JUL UDEN GLUTEN, LAKTOSE, HVIDT SUKKER OG E-NUMRE :-)
Ønsker du inspiration til en sundere jul uden gluten, laktose, hvidt sukker og e-numre - men med masser af lækkerier og god smag? Så har jeg flere opskrifter i ærmet til dig i min eBog 'Julens bedste opskrifter 2015' :-) 
Bogen indeholder over 65 opskrifter på sundere julelækkerier og kan købes for kr. 149 - skriv til mail@sabinemurati.dk. Du kan læse mere om bogen her

**FÅ BOGEN TIL KUN KR. 99 - SPAR KR. 50!**
'Julens bedste opskrifter 2015' er månedens tema i 'Den Sunde Madklub'
Bliv medlem og få bogen + madplaner, indkøbslister m.m. for kun kr. 99 :-)
OBS! Der er ingen binding på medlemskabet - er det ikke noget for dig, skal du blot melde dig ud inden månedens udgang. Men jeg vil selvfølgelig gøre alt hvad jeg kan for, at du får lyst til at blive  ;-)
Læs mere om klubben her  

Og nu til opskriften på hindbærkugler :-)

Til 10-15 hindbærkugler
200g marcipan - fx denne
100g hindbærsyltetøj*
100g mørk chokolade fx Vivani 92% til overtræk
Frysetørret hindbær til pynt

Findel marcipanen i en skål - bare brug fingrene. 
Kom syltetøjet i skålen og ælt sagerne godt sammen. 
Marcipanmassen bliver noget klistret, men skal dig stadig være rulbar. 
Hvis du synes, at det virker for vådt, kan du tilsætte lidt mere marcipan eller rent mandelmel til konsistensen er passende - det bør dog som udgangspunkt ikke være nødvendigt.  
Tril hindbærmarcipanen til mundrette kugler. 
Smelt den mørke chokolade over meget lav varme i en gryde eller over vandbad og overtræk kuglerne. 
Læg de chokoladeovertrukne marcipankugler på en bagepapirsbelagt tallerken. Pynt hver kugle med lidt frysetørret hindbær og stil kuglerne på køl, til chokoladen er stivnet. Opbevar konfekten i en lukket beholder på køl, hvor holdbarheden vil være en uges tid. 

*Hindbærsyltetøj - til ca. 2 dl
200g hindbær – ferske, frosne eller optøede
100g dadler, uden sten
1 dl vand
2 tomme vanillebælge (brug kornene til noget andet)


Klip de udstende dadler i mindre bidder.
Kombiner alle ingredienserne i en lille gryde og bring gryden i kog.
Skru ned for varmen og lad frugten simres mør under låg – rør jævnligt i gryden. Efter 10-15 minutter tages låget af gryden, så væsken kan fordampe.
Rør jævnligt i gryden, så ikke bærmassen brænder på.
Når syltetøjet er kogt tilpas ind, fjernes vanillebælgene og syltetøjet hældes på et skoldet glas. Opbevar syltetøjet på køl i op til en uges tid.


Gratis julekalender
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få hver dag indtil d. 24. december en lækker opskrift i din indbakke :-) Du kan læse mere om julekalenderen her
Tilmeld dig julekalenderen og nyhedsbrevet her