torsdag den 8. august 2013

Nøddebrød uden korn



Variation af det klassiske stenalderbrød uden korn.

Til 1 brød (brødet bliver meget kompakt og hæver ikke, deraf små skiver)
100g af hver: macadamianødder, usaltede pistacienødder, solsikkekerner, mandler og sesamfrø
20g sesammel fra Funktionel Mad
5 æg
1 dl vand
2 tsk. havsalt

Alle nødder, kerner og frø tørristes på en pande. Ristning fremhæver smagen.
Jeg rister emnerne hver for sig, da ikke alle skal have lige lang tid. 
Rist nødderne på en tør pande over lav til medium varme. Når nødderne begynder at tage farve og dufte aromatisk hældes de over på en tallerken. 
Nødder, kerner og frø skal ikke hakkes, men bruges hele. 
Alle ingredienser til brødet blandes sammen og dejen hældes i en bagepapirsbeklædt brødform eller en silikoneform. 
Bag brødet på 160C i ca. 1 time og 15 minutter. 
Tag brødet forsigtigt ud af formen og lad det køle af på en rist. 
Opbevar på køl i op til en uge. 
Skær i skiver og frys ned i portioner for længere holdbarhed. 
Brødet smager særligt godt, når det ristes.

Indkøb
Macadamianødder og mandler fra Nøddebazaren 
Sesammel fra Funktionel Mad fra Viivaa 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar