fredag den 13. september 2013

Dadler med knasende chokoladetrøffel og figen


Til 15 Medjool dadler
15 Medjool dadler
1 ds. kokosmælk (kun det fede*)
150g mørk chokolade (min. 85%)
1 tsk. vanillepulver
2 spsk. kakaonibs
15 store stykker frysetørret figen (fra Krydderiet i Torvehallerne)

*sæt en dåse kokosmælk (ikke light) på køl i min. 4 timer (afhænger af køleskabet). Dåsens indhold deler sig i to - en fast, fed del og en vandet del. Skrab den fede del ud og brug den i opskriften. Gem 'kokosvandet' til fx en suppe. 

Dadlerne stilles i køleskabet - konsistensen bliver fast og lækker. 
Den fede del af kokosmælken varmes op i en gryde til lige under kogepunktet. 
Gryden tages af varmen og chokoladen røres ud i den varme kokosmælk. Rør til cremen samler sig og bliver glat og fed. Rør vanillepulveret i chokoladecremen. 
Vend kakaonibs i cremen.
Cremen kan nu hældes på en sprøjtepose og stilles på køl i 30-60 minutter (hold øje, den bliver hurtigt meget hård), eller kan afkøles i en skål 60-120 minutter med en omrøring eller to undervejs. 
Dadlernes udstenes og fyldes med trøffelcremen og pyntes med et stykke frysetørret figen. 
Opbevar på køl indtil servering.

Indkøb
Kakaonibs fra Viivaa
Lækker og mild kokosmælk fra Viivaa
Vanillepulver fra Viivaa 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar