tirsdag den 24. september 2013

Gulerodspande med oksefilet og broccolistok


Til 2 personer
400g oksefilet eller anden egnet udskæring (alle typer kød og fjerkræ kan bruges)
400g revne gulerødder (andre rodfrugter eller kål kan anvendes)
200g broccolistok, skrællet
1 mango
5 cm frisk ingefær
3 fed hvidløg
1 rød chili
Olivenolie, kokosolie eller klaret smør til stegning
Havsalt

Ingefær, hvidløg og chili skæres i fine tern. 
Svits krydderierne i ønsket fedtstof på en varm pande/wok. 
Skær kødet i strimler og brun det af i krydderierne. Broccolistokken skæres i tynde stave og tilsættes kødet, som steger færdigt. Smag til med salt. 
Skræl mangoen og skær den i tynde skiver eller små tern. 
Revne gulerødder og mango vendes på panden med kød og broccoli. 
Giv retten et par minutter under omrøring og server.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar