torsdag den 10. oktober 2013

Æbletærte


Denne æbletærte er nok den bedste, jeg nogensinde har smagt - smagen er fænomenal! Det hele spiller :-)

Til 4 små tærteforme (11cm i diameter)
Bund
200g mandelmel
4 strøgne tsk. kokosfibre
2 æg
1/4 tsk. havsalt 
Fyld
250g Medjool dadler, udstenede
10-12 spsk. kogende vand
4 tsk. stødt kanel
1 tsk. vanillepulver
1 tsk. stødt kardemomme
3-4 små æbler

Bund
Rør mandelmel og kokosfibre godt sammen. Bland æg og havsalt i melet og saml dejen. 
Del dejen i 4 klumper og pres hver klump ud i en tærteform. 
Fyld
De udstenede dadler blandes med det kogende vand og står i 5 minutter. Blend efterfølgende dadler og vand med en håndmixer til en glat creme, rør krydderierne i cremen. 
Fordel daddelcremen i tærteformene (ovenpå den rå dej).
Æblerne udkernes og skæres i tynde både. Pynt tærterne med æblebåde (så mange, som du kan få plads til) og bag tærterne i en forvarmet ovn på 150C i ca. 60 minutter, til æblerne er møre og dejen gylden. Enjoy :-)

Indkøb
Mandelmel fra www.helsekost.dk
Kokosfibre fra www.helsekost.dk


-Denne opskrift er udarbejdet for www.helsekost.dk-

3 kommentarer:

  1. Er der et alternativ til kokosfibre? Eller hvor kan jeg købe det?(-:

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laura,
      Kokosfibre kan erstattes af mandelmel fra Funktionel Mad - begge meltyper er fedtreducerede.
      Begge typer mel kan fx købes hos www.viivaa.dk eller www.olinespaleoshop.dk eller i din lokale helsekost :-)

      Slet
  2. Hej.
    Har prøvet denne opskrift, men...
    Jeg kan simpelthen ikke få det til at passe med vand. Hverken til HUSK blandinden eller dadlerne.
    Har måtte komme meget mere i ved siden af.

    SvarSlet