lørdag den 12. oktober 2013

Orange mos

 Bagt butternut squash

Sød og lækker mos, kan evt. smages til med lidt stødt kanel eller pyntes med kanelristede pekannødder :-)

Tilbehør til 4-6 personer
500g hokkaidogræskar
500g søde kartofler
60g klaret smør (eller 1/4 pakke almindeligt økologisk smør)
Smag til med chilipulver og havsalt

Vask græskaret og skær det i tykke både, fjern kernerne. 
Skrub de søde kartofler for jord og læg kartofler og græskarbåde på en bagepapirsbeklædt bageplade og bag til mørt på 180C. Det kan tage alt fra 1 til 2 timer afhængigt af størrelse. Når du kan stikke en kniv ubesværet igennem kartoflerne er de færdige. Græskarstykkerne bliver færdige før kartoflerne, så hold øje med dem efter en times tid. 
Når grøntsagerne er bagt møre blendes de (græskar med skal, kartofler uden) til en glat mos. Tilsæt smørret og lad det smelte. Rør rundt og smag til med chilipulver og havsalt. 

2 kommentarer:

  1. Uhm lækker mos og det lyder vildt lækker med kanelristede pacannødder (-; mums!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er SÅ godt med de sprøde nødder, de giver også lidt knas og det er rigtig lækkert :-)

      Slet