onsdag den 20. november 2013

Rosinboller

Lækre saftige rosinboller med sej krumme - der er på ingen måde tale om en af barndommens (nærmest magiske) theboller med rosiner (haps!), men disse smager nu også godt :-)

Til cirka 14 (små) boller
40g FiberHUSK (til bagning)
50g mandelmel fra Funktionel Mad
50g kokosfibre
25g kokospalmesukker
1 tsk. havsalt
1 tsk. vanillepulver
2 tsk. stødt kardemomme
75g kokossmør
1 dl vand
7 æg
125g revet æble
100g rosiner

Bland alle de tørre ingredienser sammen.
Varm kokossmør og vand op i en lille gryde. Kokossmørret smelter og bliver til en fed kokosmælk, må ikke koge.
Rør 'kokosmælken' ud i de tørre ingredienser og tilsæt herefter æggene. Rør dejen godt igennem og lad den stå et par minutter. Vend til sidst revet æble og rosiner i dejen og bland godt.
Dejen formes til ca. 14 boller, som lægges på en bagepapirsbeklædt bageplade.
Bollerne bages på 130C, varmluft i ca. 45-60 minutter.
Bollerne smager bedst nybagte, men kan sagtens opbevares på køl og smides en tur på brødristeren med godt resultat også. 
Server med lækkert økologisk smør!

Indkøb
FiberHUSK fra Viivaa
Mandelmel fra Funktionel Mad fra Viivaa
Kokosfibre fra Viivaa
Kokospalmesukker fra Viivaa
Kokossmør fra Viivaa

-Indlægget indeholder affiliatelinks-

3 kommentarer:

  1. Ser virkelig lækre ud, de skal prøves :). Hvor meget tror du jeg skal bruge, hvis jeg udskifter palmesukker med sukrin eller sukrin gold?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved jeg slet ikke, da jeg ikke bruger sukrin. Men hvis sødeevnen er ligesom ved almindeligt sukker, vil du nok skulle bruge samme mængde som angivet i opskriften, altså 25g :-)

      Slet