søndag den 8. december 2013

Figenkonfekt

Den intense chokoladesmag med masser af knas passer perfekt til de søde tørrede figner. Dette er et bud på en nem og anderledes julekonfekt :-)

Det er 2. søndag i advent og dermed også tid til den 2. konkurrence i My Paleo Pantry's lille adventskalender med lækre spiselige præmier :-) Denne søndag kan du blive den heldige vinder af en pose kakaonibs fra Olines Paleoshop - tak til Olines Paleoshop for at sponsorere den flotte præmie! For at deltage i konkurrencen skal du efterlade en kommentar i figenkonfekt-tråden på Facebook. Held og lykke :-)
Nedenfor får du lidt inspiration til hvordan kakaonibs kan anvendes i konfekt.

Figenkonfekt
Tørrede figner
Mørk chokolade - fx. Vivani 92% (som er sødet med kokospalmesukker)
Kakaonibs

Ret de tørrede figner ud - ofte er fignerne helt fladmaste og kan med fordel 'modelleres pæne'.
Sørg for at stilken er fri, så denne kan bruges som 'håndtag', når du dypper fignerne i chokolade.
Smelt den mørke chokolade over vandbad.
Hæld kakaonibs op i en lille skål.
Dyp fignerne i den smeltede chokolade og vend det chokoladedækkede stykke i kakaonibs, så de hænger fast.
Læg de færdige figner på en tallerken og stil dem i køleskabet til de er størknede.
Figenkonfekten opbevares i en lufttæt beholder på køl.

Mangler du inspiration til en sundere jul?
Bogen kan købes til halv pris d. 7. og 8. december! 

Indkøb
Kakaonibs fra Olines Paleoshop
Tørrede figner uden svovl fra Viivaa



-Indlægget indeholder affiliatelinks-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar