tirsdag den 21. januar 2014

Tomatsuppe


Tomatsuppe eller grøntsagssuppe - det er egentligt svært at bedømme. Synes dog, at suppen smager mest af tomat, så det må blive en tomatsuppe (med masser af grøntsager i ;-)).
Vær opmærksom på, at forberedelserne til denne suppe bør startes dagen før den skal laves, da de soltørrede tomater skal lægges i blød (dæk tomaterne med vand og stil dem koldt). 

Ca. 3L suppe
350g løg, renset vægt
1 stort fed hvidløg
150g blegselleri, renset vægt
300g gulerødder, renset vægt
175g rød peberfrugt, renset vægt
25g soltørrede tomater (Urtekram har en version kun bestående af tomater og havsalt)
3 ds cherrytomater i egen lage (eller flåede/hakkede tomater eller andet tilsvarende tomatprodukt)
1 L grøntsags- eller kyllingefond
Smag til: havsalt, chilipulver, kokospalmesukker, citronsaft. 
Olivenolie eller klaret smør til stegning

Løgene skæres i tern og svitses i det valgte fedtstof i en stor gryde. Skær hvidløget i små tern og tilsæt. 
Blegselleri, gulerødder og rød peberfrugt skæres i små stykker og tilsættes gryden. Rør godt rundt. 
Dræn de soltørrede tomater og smid vandet ud. Skær tomaterne i små stykker og tilsæt dem grøntsagerne i gryden. 
Dåsetomater og fond tilsættes og suppen skal nu simre til grøntsagerne er møre - gerne 1 times tid. 
Blend suppen glat og klumpefri med en stavblender og smag den til. 

Suppen kan serveres med proteintopping efter ønske :-)

'The Paleo Food Club' 
En paleoorienteret medlemsklub - åbner i efteråret! 
Få nyt om klubben direkte i din indbakke - tilmeld dig her 
Du kan læse mere om klubben og dens indhold her :-)

Få eBogen 'Sommermad' helt gratis - tilmeld dig nyhedsbrevet nedenfor!

http://eepurl.com/YbvRH
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar