torsdag den 27. februar 2014

Fastelavnsris

 Der holdes også fastelavn med udklædning i Pugville :-D 
Billedet er fundet her

På søndag er det fastelavn og så skal der forhåbentligt rises :-D Eller hvad man kalder det, at blive slået med en bunke grene. Fantastisk tradition ;-)
Jeg har tænkt lidt over sundere alternativer at komme på det klassiske fastelavnsris og de kommer her til inspiration :-)

De forskellige forslag egner sig ikke rigtig til at blive bundet op på selve 'riset', hvorfor små poser nok vil være en god idé. De fleste hobbyforretninger vil formentlig ligge inde med små cellofanposer som godterne kan kommes i, hvorefter de små poser kan bindes på riset med gavebånd eller lignende.

Forslag til mundgodterier
Vindruer og bær
Tørret frugt - fx dadler, figner, abrikoser, rosiner, morbær, tørret mango
Nødder og kokoschips - rå eller krydrede - fx BBQ nuts eller karameliserede macadamianødder
Lakridsmandler og rosiner (mandler og rosiner vendt med lakridsekstrakt)
Kakao-kanel mandler og rosiner (mandler og rosiner vendt med kakaopulver og kanel)
Chokolade - fx stykker af hjemmelavet chokoladebrud eller stykker af mørk chokolade
Kokoskonfekt
Orangeknas
Frugtlæder
Diverse kugler - fx marcipankugler, julekugler, kokos-paranøddekugler, figen-valnøddekugler med lakrids
En chokolade cookie
En blåbærmuffin

Derudover kan der jo også kommes små legetøjsting på riset, så skulle det også være godt loadet efterhånden.
Jeg håber, at I alle får en fastelavn med masser af festivitas og løjer :-)


-Indlægget indeholder affiliatelinks-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar