fredag den 21. februar 2014

Hasselnøddekurve med hindbær


Hasselnøddekurvene er nemme at lave, kan varieres i det uendelige ift. nødderne og den tørrede frugt i bunden og hvilke bær eller frugter, der toppes med - og så smager de fantastisk. 
Jeg vil kalde det en win-win-win ;-)

10 stk.
Creme
1 dl 'fast kokosmælk'*
100g mørk chokolade fx Vivani 92% (sødet med kokospalmesukker)
1 tsk. vanillepulver
Bund
100g hasselnødder
150g daddelmasse (alternativ: 150g udstenede Medjool dadler)
Topping
10 friske hindbær

*Stil en dåse kokosmælk på køl i minimum 8 timer.
Kokosmælken deler sig i en fast og en vandet del. Skrab den faste del ud. 
Du skal bruge cirka halvdelen af den 'faste kokosmælk' i denne opskrift.
 Gem 'kokosvandet' til en suppe eller andet.

Hæld 'fast kokosmælk' op i en gryde og varm det op til lige under kogepunktet. 
Tag kokosmælken af varmen og tilsæt chokolade og vanillepulver. 
Rør rundt til chokoladen er smeltet og cremen tyknes, der må ikke være klumper. 
Cremen puttes i en sprøjtepose og lægges på køl. Max 15-30 minutter, da cremen hurtigt bliver meget hård, hvilket ikke er meningen.

Hasselnødderne ristes på en pande over medium varme. 
Når nødderne begynder at dufte og tage farve, tages de af varmen.
Hasselnødder og daddelmasse kombineres i en foodprocessor og blendes til en dej. 
Dejen deles i 10 klumper, som hver trilles til en kugle. 
Pres en finger ned i hver kugle og form en lille kurv/rede. 
Skyl hindbærrene. 
Hver kurv fyldes med chokoladecreme og toppes med et hindbær.

Indkøb
Mild og cremet kokosmælk fra Viivaa
Vivani 92% chokolade fra Viivaa
Vanillepulver fra Viivaa

-Indlægget indeholder affiliatelinks-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar