onsdag den 12. februar 2014

Lyse boller


Dette er nok de bedste boller, jeg har bagt til dato. De er virkeligt gode!
Bollerne er let søde og passer fint til 'eftermiddagskaffen', som fødselsdagsboller eller lignende. 
Kan dog snildt spises med pålæg også. For en mere optimal 'madbolle' vil jeg anbefale, at halvdelen af mandelmelet erstattes med kokosfibre eller sesammel fra Funktionel Mad, stødt kardemomme med stødt chili, paprika, organo (eller andet krydderi) og 1/4 tsk. havsalt tilsættes.

Til 4 boller
60g mandelmel fra Funktionel Mad*
15g FiberHUSK
20g kokospalmesukker
1 tsk. stødt kardemomme
125g kokosmælk
3 æg

Pisk alle ingredienserne sammen til en klumpefri dej.
Lad dejen stå et par minutter (så fibrene kan suge væske til sig) og pisk igennem igen.
Sæt 4 klatter dej på en bagepapirsbeklædt bageplade - klatterne formes mere jævnt med bagsiden af en våd spiseske. 
Bag bollerne i en forvarmet ovn på 130C, varmluft i cirka 45 minutter. 

*Mandelmel fra Funktionel Mad er et fedtreduceret mel. Mandlerne er pressede for olie, tørrede og derefter pulveriserede til et fint mel. Efter denne proces står man tilbage med et fint, meget fiber- og proteinrigt mel som har nogle helt andre bageegenskaber end fx almindeligt mandelmel som består af kværnede (hele) mandler. Mandelmel fra Funktionel Mad kan altså IKKE erstattes af hjemmekværnet mel.
Mandelmel fra Funktionel Mad, kokosfibre og sessammel fra Funktionel Mad er alle fedtreducerede meltyper og de kan erstatte hinanden (mål 1:1) i alle opskrifter. Vær dog opmærksom på, at smagen på et givent bagværk vil ændre sig alt afhængig af meltypen. 

Indkøb
Mandelmel fra Funktionel Mad fra Viivaa
FiberHUSK fra Viivaa
Kokospalmesukker fra Viivaa


’The Paleo Food Club’ er medlemsklubben for dig, der vil spise lækker, sund og nærende mad uden gluten, mejeriprodukter, sukker og unødvendig kemi.
Læs mere om klubben her - tilmeld dig her 
Få nyt om klubben direkte i din indbakke - tilmeld dig her 


Få eBogen 'Sommermad' gratis! Tilmeld dig nyhedsbrevet nedenfor.
http://eepurl.com/YbvRH


-Indlægget indeholder affiliatelinks-

12 kommentarer:

  1. Bor langt ude på landet og kan ikke få fat i mandelmel i morgen... Har du nogen idé til, om jeg kan få dem bagt alligevel? Har HUSK og kokosfibre. Skal først til byen mandag;)...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kristine,
      Mandelmel fra Funktionel Mad kan erstattes helt af kokosfibre. Smagen bliver nok mere á la kokos, men konsistensmæssigt burde det fungere lige så godt.
      God fornøjelse med det :-)
      Mvh. Sabine

      Slet
    2. Virkelig dejligt! Tak for hurtigt svar og tak for super lækre opskrifter.
      Smil fra Kristine

      Slet
  2. De ser lækre ud...men slet ingen gær?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sara,
      Nej, ingen gær eller andre hæveagenter.
      Mvh. Sabine

      Slet
    2. Utroligt at de kan hæve så flot kun på æg...må prøves :)

      Slet
  3. Der der bruges andre former for mel, fx kastanje mel?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Camilla,
      Nej, det vil jeg ikke mene - du skal bruge et fedtreduceret mel for at opnå det gode resutlat i denne opskrift.
      Du kan frit vælge imellem eller blande disse meltyper:
      Mandelmel fra Funktionel Mad, sesammel fra Funktionel Mad, kokosfibre - da alle 3 mel er fedtreducerede.
      Mvh.Sabine

      Slet
  4. Synes mine blev lidt klæge - ikke luftige som på billedet. Skulle de måske bage lidt ekstra??
    Men lækker smag ellers - elsker kardemomme! :)

    SvarSlet
  5. Hej Sabine!
    Er det bare et miks af både den fede og vanddelen i kokosmælk?
    Kunne man smide nogle kerner i?
    Mvh. Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke,
      Ja, det er bare almindelig kokosmælk - altså et mix :-)
      Har ikke prøvet med kerner, men det skal nok kunne fungere. En håndfuld sesamfrø ville fx nok være lækkert.
      Mvh. Sabine

      Slet