mandag den 3. februar 2014

Oil pulling


'Oil pulling' (OP) er en gammel ayurvedisk teknik (traditionel indisk medicin), som bruges til at rense munden. Når man udfører OP har man olie i munden og 'hiver den frem og tilbage' (gurgler munden) for at rense tænder, gummer og slimhinder for bakterier, vira mv. 

Der er rapporteret om mange fordele ved OP - alt lige fra mindre plak og hvidere tænder til renere hud og bedring og behandling af autoimmune sygdomme. 
Det er efterhånden almindeligt anerkendt, at dårlig og mangelfuld mundhygiejne kan være en medvirkende faktor til en række systemiske sygdomme - herunder fx hjerte-karsygdomme. Dette og mere er (lettere overfladisk) beskrevet i denne artikel i BT (ikke at BT skal bruges som kilde til noget som helst, men artiklen giver et letlæst overblik, som de fleste vil kunne forholde sig til). En naturlig og skånsom metode til at fjerne bakterier fra mundhulen er spændende og vil være yderst relevant ift. optimering af den generelle sundhed for mange.  

Generelt anbefales det, at OP foretages på fastende hjerte om morgenen, for det optimale resultat.
I bogen 'Oil Pulling Therapy' anbefaler Bruce Fife, N.D, at man skal have olien i munden i 15-20 minutter. Det kan virke som meget lang tid og det er trættende for tungen og den øvrige muskulatur i munden at 'hive' olien frem, tilbage og rundt så længe. Men man skal jo starte et sted og så kan man arbejde sig op imod de 20 minutter stille og roligt :-)

 
Traditionelt anbefales sesamolie til OP, men alle olier kan anvendes. 
Mange af dem, der har taget teknikken op igen og gjort den 'moderne' på ny anbefaler, at man bruger kokosolie. Alt hvad der kommer i kontakt med slimhinden i munden vil optages i større eller mindre grad og derfor anbefaler jeg helt klart, at man bruger en olie af god kvalitet og af fødevarekvalitet - hvis du ikke vil spise olien ellers, så lad være med at komme den i munden ;-)

Sådan gør du
Tag 1 spsk. kokosolie i munden. 
Er olien fast, smelter den hurtigt - smeltepunktet er ca. 24C.
Træk olien ind og ud imellem tænderne, under tungen, ud til kinderne osv. 
Gurgl olien rundt i munden (men ikke ned i halsen). 
Olien bliver tyk og mælkehvid efter kort tid. 
Slug ikke olien. 
Spyt olien ud i en pose eller et stykke køkkenrulle, hvis du ikke kan holde den i munden. 
Efter 5-20 minutter spytter du olien ud i enten en pose eller et stykke papir og skylder munden grundigt med vand. Efterfølgende kan du børste tænder (jeg kan i øvrigt anbefale denne fluorfri tandpasta, som indeholder en patenteret formel, der er i stand til at genopbygge emaljen - Biorepair tandpasta)

Hvis du synes, at OP lyder spændende kan jeg anbefale 'Oil Pulling Therapy' af Bruce Fife, N.D. I bogen findes mange beretninger om de positive resultater folk har opnået via OP, men også flere detaljer om de praktiske omstændigheder, forskningen på området m.v.

Personligt har jeg kun prøvet OP et par gange og har ikke oplevet de store ændringer i den periode - dog er mine tænder blevet mere glatte. Jeg vil gøre det til en del af min daglige mundhygiejnerutine og se hvilke resultater jeg kan opnå på længere sigt - og om min tandlæge vil kunne spore en forskel ved næste tandrensning ;-)

Indkøb
Koldpresset og økologisk kokosolie med mild smag fra Viivaa
Biorepair tandpasta fra Helsehelse

-Indlægget indeholder affiliatelinks-

2 kommentarer:

  1. Jeg har prøvet det en gang. Blev ganske rigtigt lidt træt af at gå rundt med olie i munden. Og tror desværre aldrig jeg kommer op på 20 min om morgenen inden morgenmaden. Så skal jeg da til at stå tidligere op, hvis der også lige skal være plads til det. Selv om man selvfølgelig kan tage det med i bad. Men den ene gang, var ikke nok til at jeg kunne mærke forskel. Må hellere prøve igen :-)

    SvarSlet
  2. Nu er der så gået et år - har du holdt fast i dette? har du mærket nogen forskelle? en opfølgning ville være rar :-)

    SvarSlet