søndag den 23. marts 2014

Salte nødder med Coconut Aminos - og en giveaway!


I anledning af, at My Paleo Pantry har rundet 1900 likes på Facebook har jeg arrangeret en lille giveaway i samarbejde med Olines Paleoshop :-) Du kan vinde en flaske Coconut Aminos fra Olines Paleoshop - deltag i konkurrencen her
Coconut Aminos er et paleovenligt alternativ til soyasauce (soyaprodukter er ikke paleo) og produktet er lavet på fermenteret kokossaft og havsalt. Produktet smager som en mild soyasauce og altså slet ikke af kokos. Brug Coconut Aminos, hvor du ellers ville have brugt soyasauce - som smagstilsætning i diverse retter eller måske til en gang sushi? Du finder en lækker opskrift på paleosushi hos www.maleo.dk :-) 

Salte nødder - pr. 100g
100g nødder eller mandler - jeg brugte et mix af pekan- og cashewnødder
1/2 dl Coconut Aminos

Placer nødderne i et ovnfast fad.
Put fadet i en forvarmet ovn på 120C, varmluft og 'rist' nødderne i ca. 10-15 minutter til de begynder at dufte aromatisk.
Tag nødderne ud og hæld Coconut Aminos ved. Bland godt rundt.
Stil nødderne tilbage i ovnen og 'rist' videre indtil al væske er fordampet. Rør rundt i nødderne et par gange undervejs. Det tager ca. 30 minutter før de er tørre. Køl nødderne af og server dem. 
Er der rester, opbevares disse bedst i en kagedåse eller et glas med låg. 

Indkøb
Coconut Aminos fra Olines Paleoshop


-Indlægget er udarbejdet i samarbejde med Olines Paleoshop-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar