mandag den 14. april 2014

Blomkålssalat med macadamiapesto


Knasende sprød salat med lækker cremet macadamiapesto - særligt lækker til grillmad, fisk og fjerkræ :-)

Macadamiapesto
200g macadamianødder
200g mild olivenolie
2 potter basilikum
1 potte persille
1 stort fed hvidløg
Saften af 1 citron
Havsalt

Salat
1 stort blomkål
2 store røde snackpeberfrugter
1 bundt forårsløg (ca. 5 stk.)
1/2 portion macadamiapesto
50g pinjekerner

Macadamiapesto
Alle ingredienserne kombineres i en foodprocessor og blendes til en cremet pesto. 
Hæld pestoen på et skoldet glas. Pestoen kan holde sig en uges tid på køl.

Salat
Rens og skyl blomkål, peberfrugter og forårsløg. 
Del blomkålet i små buketter og strim peberfrugter og forårsløg fint. 
Bland grøntsagerne med 1/2 portion pesto. Vend sagerne godt rundt, så alt dækkes af pesto. 
Rist pinjekernerne på en tør pande, over medium varme, til de begynder at tage farve. 
Drys pinjekernerne over salaten umiddelbart inden servering.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar