tirsdag den 8. april 2014

Hjemmelavet mayonnaise


At lave mayonnaise er hverken kompliceret eller tidskrævende - i hvert fald ikke når man lige har prøvet det en gang eller to ;-)
Så der er heldigvis ingen grund til at spise mayo lavet på skodolie og tilsætningsstoffer, når man nemt selv kan lave en mayo baseret på sunde fedtsyrer til gavn for hele kroppen :-)

Jeg synes, at den mest velsmagende mayo laves på 50% mild olivenolie og 50% macadamiaolie. Macadamiaolie kan erstattes af avocadoolie (samme mængde) med godt resultat. Man kan også lave en mayo på olivenolie, macadamiaolie og avocadoolie - 1/3 af hver.

Den rette olivenolie er virkeligt guld værd i mayosammenhæng - den skal være mild og så smagsneutral som muligt. 
Den bedste olie, jeg til dato har fundet, er Arbequina olivenolie - den fås på nettet og i visse Super Best butikker. Olien er næsten smagsneutral og meget mild. 
Et alternativ til Arbequina olien (som kan være svær at få fat på og temmelig dyr) er Zeus olivenolie fra Irma. Den er ikke nær så mild som Arbequina, men mildere end langt de fleste andre olivenolier - og i højere grad til at betale (kr. 100/L).
Macadamiaolie og avocadoolie har en fin evne til at balancere evt. bitterhed fra olivenolien, så de to olier er klart mine favoritter i kombination med olivenolie, når jeg skal lave mayo.

Basismayo
1 æggeblomme (evt. pasteuriseret) pr. 1,5-2 dl olie
1 del mild olivenolie (fx 1 dl) og 1 del macadamiaolie (fx 1 dl)
Havsalt
Citronsaft

Sørg for at alle ingredienser er stuetempererede. 
Pisk æggeblommerne luftige med lidt salt (1 'mellem-fingrene-drys' pr. blomme) og citronsaft (1 tsk. pr. blomme).
Olien tilsættes i starten kun dråbevis - tilsæt først næste dråbe, når den foregående er pisket helt ind i æggeblommen. 
Ret hurtigt vil det være muligt at hælde mere og mere olie i under omrøringen, uden at massen vil skille. Mayonnaisen bliver tykkere jo mere olie, der piskes i. 
Når mayoen er tilpas tyk, smages den endeligt til. 

Således - en basismayo :-D

Du kan nu vælge at pifte mayonnaisen op, som du har lyst fx med chilisauce, pesto, ketchup, gurkemejepasta eller diverse krydderier. Du finder i øvrigt instruks til den lækreste karrymayo her.

Indkøb
Macadamiaolie fra Viivaa
Avocadoolie fra Viivaa

-Indlægget indeholder affiliatelinks-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar