lørdag den 12. april 2014
Russiske æg
Her får du en super nem og hurtig ret, der vil pynte på påskebordet - og smage formidabelt!
Rødbedesalaten i disse æg smager som russisk salat - deraf navnet 'russiske æg' ;-)
Til 6 halve æg
3 hårdkogte æg, afkølede
40g revet rå rødbede
1 spsk. hjemmelavet mayonnaise
Havsalt, peber og citronsaft
Forårsløg til pynt
Del æggene i to - på den lange led.
Skrab blommerne ud.
Revet rødbede, æggeblommer og mayonnaise røres sammen og smages til med havsalt, peber og citronsaft.
'Rødbedesalaten' arrangeres nu i de 'tomme' æggehvider, hvor blommen før var.
Pynt æggene med fintstrimlet forårsløg.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar