torsdag den 29. maj 2014

Rabarbermazarin med lakrids og vanille


Der er så mange ting at fejre :-D I dag er det min fødselsdag, My Paleo Pantry har rundet 2000 likes på Facebook, 500 følgere på Instagram og min paleodessertgruppe på Facebook har rundet 6000 medlemmer! Alle disse gode ting skal selvfølgelig fejres med manér og det gøres bedst med den største giveaway på bloggen nogensinde!

GIVEAWAY
Du har nu mulighed for at vinde 3,5kg fedtreduceret mel fra Ölmühle Solling!
1/2 kg mandelmel
1/2 kg hasselnøddemel
1/2 kg valnøddemel
1/2 kg kokosmel (kokosfibre)
1/2 kg græskarkernemel
1/2 kg sesammel
1/2 kg hørfrømel

De fleste af ovenstående meltyper fås slet ikke i DK, men Lowcarbstore forhandler nogle af dem - pt. mandelmelet, valnøddemelet, sesammelet og hørfrømelet.

For at deltage i konkurrencen skal du hoppe over på Facebook og følge instruktionerne i denne tråd :-)

Du skal selvføglelig ikke snydes for en lækker opskrift, hvor noget af det fedtreducerede mel kan bruges. Her får du opskriften på rabarbermazarin med lakrids og vanille. Normalt er en mazarin lavet med marcipan, det har jeg dog ikke gjort i denne opskrift. Jeg har derimod brugt 2 forskellige typer mandelmel og det må kunne opveje det lidt. Så jeg kalder det altså en mazarin alligevel ;-) 
Det er virkeligt en af de bedste kager jeg har smagt i nyere tid. Kombinationen af den søde mandeldej, de friske rabarber og den aromatiske lakrids er helt fantastisk - en rigtig lækker sommerkage!

Til 1 springform
200g klaret smør, blødt
200g kokospalmesukker
300g mandelmel
40g mandelmel fra Funktionel Mad
4 æg
300g rabarber, renset vægt
3 tsk. lakridsekstrakt
2 tsk. vanillepulver

Pisk smør og sukker lyst og luftigt med en håndmixer. 
Tilsæt mandelmel, mandelmel fra Funktionel Mad og æg. Pisk igennem og lad dejen stå i 5 minutter. Pisk dejen igennem en sidste gang. 
Fordel dejen i en bagepapirsbeklædt springform. 
Rens rabarberne og skær dem i tynde, let skrå skiver (ca. 0,5cm tykke). 
I en skål drysses rabarberskiverne med lakridsekstrakt og vanillepulver og det hele blandes godt sammen. 
Hæld rabarberstykkerne over dejen og pres dem ned i dejen. 
Bag kagen i en forvarmet ovn på 130C varmluft i 75-90 minutter. 
Afkøl kagen og server. 
Kagen tager bestemt ikke skade af en nat i køleskabet, så den rigtig kan sætte sig og bliver endnu mere klæg og lækker!

Indkøb
Kokospalmesukker fra Viivaa
Mandelmel fra Viivaa
Mandelmel fra Funktionel Mad fra Viivaa
Lakridsekstrakt fra Viivaa
Vanillepulver fra Viivaa

Hvis du gerne vil blive klogere på fedtreduceret mel og dets anvendelsesmuligheder kan du læse mere her - det opfører sig nemlig ikke helt som almindeligt hjemmelavet nøddemel.
De fedtreducerede meltyper kan i øvrigt alle erstatte hinanden - så skal du bruge 25g fedtreduceret sesammel i en opskrift kan det fx erstattes med 25g fedtreduceret græskarkernemel.
Nedenfor har jeg samlet de opskrifter, hvor jeg bruger fedtreduceret mel - i opskrifterne støder du på følgende navne:
Mandelmel fra Funktionel Mad (fedtreduceret)
Sesammel fra Funktionel Mad (fedtreduceret)
Kokosfibre (fedtreduceret)

Kager
Banankage med kakaonibs og pistacienødder
Bananpandekager
Blåbærmuffins
Chocolate Chip Cookies
Chocolate Ice Cream Whoopie Pies
Chokoladekage med sød kartoffel
Græskarpandekager
Hindbærmuffins
Overdådig chokoladelagkage
Pandekager
Vanillekranse
Æbleskiver
Æbletærte
Brød og bagværk
Blomkålsvafler
Julebrød
Kokos-sesambrød
Lyseboller
Madboller
Nøddebrød uden korn
Rosinboller
Sesambrød
Sesampandekager med sød kartoffel
Tyndt sandwichbrød 
Kød og fisk
Boller i karry med æble-pastinakmos
Fiskefrikadeller
Tomatsauce med kødboller


-Indlægget indeholder affiliatelinks-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar