tirsdag den 10. juni 2014

Agurkesalat


Med et drivhus der, i sommermånederne, spytter agurker ud, som var der intet i morgen, så er jeg altid på udkig efter lækre spiser med agurk ;-) Her får du opskriften på en nem agurkesalat med blandt andet tørrede figner. 

Tilbehør til 2 personer
2 store skoleagurker
2 håndfulde frisk spinat
5 tørrede figner
1 lille løg
1 fed hvidløg
2 spsk. citronsaft
1 spsk. mild olivenolie
Masser af havsalt og grovkværnet sort peber

Skær agurker, løg og hvidløg i fine tern (agurketernene må gerne være lidt større end øvrige ;-)).
Striml spinatblade og tørrede figner. 
Vend alle ingredienserne sammen og hæld citronsaft og olivenolie ved. 
Smag til med salt og peber. 
Er man eventyrlysten vil revet citronskal også være lækkert at komme i og/eller 1 knsp. vanillepulver. 

3 kommentarer:

  1. Haps for en lækker og enkel salat - copy/paste til min aftensmad - bliver bare nødt til at erstatte fignerne med roskiner, da det er det eneste tørrede frugt jeg har på lager (;

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder også lækkert Maria og vil sikkert fungere uden problemer ;-)

      Slet
    2. Arhmen salaten var så god! Jeg elsker virkelig simple salater og denne her er altså virkelig bare god! Jeg tilsatte revet citronskal, brugte rosiner i stedet for figner, dressingen blev en mild sennepsdressing og så havde jeg også lige noget dild der skulle bruges - SÅ godt altså! Den kommer jeg til at lave mange gange frem over !!!

      Slet