fredag den 13. juni 2014

Skærekage med banan og nødder


Jeg elsker at bruge modne bananer, når jeg bager - de giver god sødme og en dejlig svampet konsistens til bagværket. Ligger du inde med nogle meget modne bananer, som du måske ikke har lyst til at spise og plejer at smide ud, så kan de forvandles til lækkerier som denne kage eller fx en delikat bananis :-)

Til 1 brødform
300g meget moden banan, renset vægt
2 æg
200g mandler
40g fedtreduceret hasselnøddemel*
50g kokospalmesukker
1 tsk. vanillepulver
75g pekannødder
100g mørk chokolade 92%

*kan du ikke skaffe fedtreduceret hasselnøddemel kan det erstattes af mandelmel fra Funktionel Mad eller kokosfibre. Brug samme mængde som beskrevet i opskriften, altså 40g.

Start med at male mandlerne til mel i en kaffekværn, blender eller foodprocessor. Melet skal gerne være så fint som muligt for det bedste resultat.
Pisk derefter bananer og æg sammen til en flydende masse.
Tilsæt mandelmel, fedreduceret hasselnøddemel, kokospalmesukker og vanillepulver til bananmassen.
Rør dejen sammen og lad den stå i 5 minutter. Rør sammen en sidste gang.
Smuldr nødderne i dejen og rør rundt.
Hæld dejen i en bagepapirsbeklædt brødform og bag kagen på 130C varmluft i cirka 60 minutter.
Tag kagen ud af ovnen (sluk for varmen). Knæk chokoladen i mindre stykker og fordel den over kagen. Stil kagen tilbage i ovnen i 5 minutter, så chokoladen smelter. Tag kagen ud af ovnen og smør chokoladen ud i et jævnt lag.
Lad kagen køle af. Når kagen er kold nok, stilles den i køleskabet, hvor chokoladen vil størkne helt i løbet af et par timer. 
Skær i skiver og server :-) Eventuelle rester kan opbevares på køl i 4-7 dage.


Indkøb
Lækre californiske mandler fra Nøddebazaren
Mandelmel fra Funktionel Mad fra Viivaa eller kokosfibre fra Viivaa
Kokospalmesukker fra Viivaa
Vanillepulver fra Viivaa
Sprøde pekannødder fra Nøddebazaren
Mørk chokolade 92% fra Viivaa

-Indlægget indeholder affiliatelinks-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar