onsdag den 19. november 2014

Kokosyoghurt

Kokosyoghurt serveret med vilde blåbær og pekannødder - på sofaen :-D

Der er sket noget revolutionerende i mit liv - en 100% mejerifri, fed, cremet og syrlig yoghurt - det er så stort! (Ja, jeg begejstres altid over gode madting :-)) Jeg har opdaget hvor sindssygt godt kokosyoghurt smager og hvor (nærmest latterligt) nemt, det er at lave :-D Mit hoved er ved at eksplodere med alle de gode idéer til fremtidige retter, hvor det skal indgå ;-) Jeg fik det endelige spark til at komme i gang med produktionen efter at have luret på flere indlæg i den inspirerende Facebookgruppe Kefir og Kombucha DK - en gruppe, der indeholder en masse god viden, info og inspiration til fremstilling af fermenterede fødevarer :-) Helt specifikt tog jeg udgangspunkt i denne opskrift, som der blev linket til i gruppen. Som det beskrives i linket kan du bruge hele indholdet af en dåse kokosmælk til at lave din yoghurt eller nøjes med kun at bruge den fede del for en federe og mere cremet yoghurt. Den fede del kan du skrabe ud af en dåse kokosmælk efter at have haft den på køl i min. 8 timer

Brug mere kokosmælk, hvis du vil have en større portion (brug evt. i så fald også mere probiotika)
600ml kokosmælk - brug rene varianter kun bestående af kokos og vand! Aroy-D kokosmælk er blevet mit nye favoritmærke her i Canada, det smager sindssygt godt og består kun af kokos og vand :-)
1 kapsel probiotika (indeholdende 50 mia. mælkesyrebakterier)
Desuden et glas med låg, skoldet

Hæld kokosmælken op i glasset - pisk evt. mælken igennem, så der ikke er nogle klumper i. Åbn probiotikakapslen og drys pulveret ud i kokosmælken.
Sæt låg på glasset og ryst indholdet godt sammen.
Stil glasset (med låg på) i ovnen og tænd ovnlyset - tænd ikke for varmen!
Lad glasset stå i 12-24 timer. Mit stod i ca. 20 timer og yoghurten smagte dejlig surt og - sjovt nok - yoghurtagtigt ;-) Jeg drænede yoghurten igennem et kaffefilter (et osteklæde eller et rent viskestykke kan også bruges) og puttede den drænede yoghurt i t glas og så på køl. Efter en nat i køleren er yoghurten endnu tykkere og kan røres op til en blød og fed yoghurt - nam!

Jeg har nu læst mig frem til, at andre lader deres stå endnu længere for en mere sur smag, tykkere konsistens. Kokossmagen skulle også blive mindre jo længere den står (efter 20 timer er den ikke særligt fremtrædende, så den må vel næsten helt forsvinde efter længere tid).  

Der er delte meninger vedrørende om man kan bruge lidt 'gammel' kokosyoghurt som starter for en ny portion i stedet for en probiotikakapsel - jeg har ikke prøvet endnu, men det vil jo vise sig om det vil fungere. 

Mht. at dræne yoghurten er svindet desværre meget stort. Hvis jeg skal bruge yoghurten specifikt som jeg ville have brugt græsk yoghurt, så vil jeg dræne den, men skal den i smoothies eller lignende, så tror jeg bare, at jeg vil ryste den sammen og bruge det hele.

Når mejeriprodukter ikke er en del af ens kost er det virkeligt specielt at 'opdage' en opskrift som denne - pludselig er cremet, fed og syrlig yoghurt igen en mulighed at bruge i både det søde og salte køkken. Det skal nok blive et godt bekendtskab og jeg opfordrer helt klart alle til at give det et forsøg :-)

'The Paleo Food Club' 
Paleoorienteret medlemsklub - åbner i det nye år! 
Få nyt om klubben direkte i din indbakke - tilmeld dig her 
Du kan læse mere om klubben og dens indhold her :-) 
 
Få eBogen 'Sommermad' gratis! Tilmeld dig nyhedsbrevet nedenfor.
http://eepurl.com/YbvRH

1 kommentar:

  1. hey jeg leder og leder efter aroy-d kokosmælk her i danmark. har du nogen anelse om hvor man finder det henne? jeg laver kokosyoghurten ved at tilsætte kokosmælken 2 spsk vandkefir gryn og lade den stå i ca 2 døgn. det gir det samme som at tilsætte probiotika :)

    SvarSlet