fredag den 20. marts 2015

Æggemuffins med sød kartoffel


I 'The Paleo Food Club' er temaet i marts bl.a. morgenmad. Som klubmedlem får du eBogen 'Morgenmad', som indeholder 30 opskrifter og forslag til, hvad du kan spise til morgenmad - der er både forslag til klassiske tilberedninger af æg, opskrifter på yoghurt, brød og meget andet. Alle opskrifter er naturligvis uden gluten (faktisk helt uden korn), mejeriprodukter (pånær klaret smør, som nemt kan erstattes af kokosolie), hvidt sukker og unødvendig kemi. 
I bogen finder du bl.a. denne opskrift på æggemuffins med sød kartoffel - opskriften er så god, at I da ikke skulle snydes for den :-)
Vil du have adgang til resten af eBogen og alt det andet lækre materiale, der ligger inde i klubben (fx mine eBøger 'Istid' og 'Julens bedste opskrifter')? 
Læs mere om klubben her og tilmeld dig her - i marts måned sparer du i øvrigt hele 25% på dit medlemskab!

Her får du opskriften på de lækre muffins, som kan spises til både morgenmad, frokost og aftensmad. Suppler med grøntsager og fx en avocado, lidt olie eller nødder for et komplet måltid. 

Fyldet i æggemuffins kan varieres efter ønske, men langt de fleste grøntsager er egnede – ligeså en rest kød eller bacon (jeg er vild med oksebaconen fra Bækvang - den smager SÅ godt!).
Æggemuffins er fryseegnede og kan derfor gøre det ud for nem morgenmad (og øvrige måltider) på travle dage :-)

Til 12 muffins 

1 løg, i tynde strimler 
2 røde peberfrugter, i tynde strimler 
1 sød kartoffel, skrællet og skåret i små tern 
12 æg 
Havsalt, sort peber og stødt chili eller chilikerner 
Olivenolie til stegning

Start med at svitse løget af i olivenolie og tilsæt derefter peberfrugtstrimlerne. Tilsæt kartoffelternene og steg under omrøring, til alt er gennemstegt. 

Smag til med havsalt, sort peber og chili. 
Fordel grøntfyldet i 12 muffinforme (gerne silikoneforme). 
Pisk de 12 æg sammen med lidt havsalt og peber og fordel æggemassen i de 12 forme. De 12 muffins bages i en forvarmet ovn på 180C i ca. 15-25 minutter eller indtil de er faste og gennembagte.
Velbekomme :-)


’The Paleo Food Club’ er medlemsklubben for dig, der vil spise lækker, sund og nærende mad uden gluten, mejeriprodukter, sukker og unødvendig kemi.
Læs mere om klubben her - tilmeld dig her 
Få nyt om klubben direkte i din indbakke - tilmeld dig her 


Få eBogen 'Sommermad' gratis! Tilmeld dig nyhedsbrevet nedenfor.
http://eepurl.com/YbvRH

1 kommentar: