fredag den 29. maj 2015

Raw brownie med fed chokoladefrosting


Jeg fylder år i dag. Jeg er stadig mere 25, end jeg er 30. Og jeg har desværre ikke fået en mops i fødselsdagsgave. Heller ikke i år. 
Men jeg regner med, at det nok skal blive en god dag alligevel :-D Jeg skal bl.a. på et af de store frugt-, grønt- og delikatessemarkeder i Montreal senere. Så det kan jo kun blive en fremragende dag (og med lækkert vejr = 27C!) :-) YAY

I anledning af min fødselsdag har jeg et helt vildt godt tilbud på medlemskab af 'The Paleo Food Club' kørende. 

T.o.m. d. 31. maj kan du blive medlem af klubben for kun 99 kroner!

Normalprisen er 199 kroner, men t.o.m. d. 31. maj betaler du kun 99 kroner for adgang til den første måned og forsætter efterfølgende dit medlemskab af klubben for bare 149 kroner pr. måned.

Du sparer altså 50% den første måned og 25% hver eneste måned derefter. 

Læs mere om alt det, du hver måned får som medlem af klubben lige her og læs mere om maj måneds tema eBogen 'Fødselsdag', som du får adgang til så snart, du er blevet medlem. 

Her får du opskriften på 'Raw brownie med fed chokoladefrosting'. Opskriften er en smagsprøve fra kategorien 'Weekendopskrifter' i 'The Paleo Food Club' :-)

Den klassiske lagkage har måtte vige pladsen for denne nærmest eventyrligt fantasiske kreation - 'Raw brownie med fed chokoladefrosting'. Det er hånden på hjertet noget af det mest velsmagende jeg nogensinde har smagt. Denne kage er på min 'evigt-igangværende-liste-over-livets kulinariske-eventyr-og-bedste-måltider'. Og den ligger i hvert fald på top 10. Yes - på top 10 over ALT, hvad jeg nogensinde har smagt. Så freaking god er den! Hvis du er en chokoladegris (eller bare kan lide chokolade med 1% af dit væsen), så bliver du nødt til! at lave denne kage. Det kan ikke være anderledes.

Ord kan alligevel ikke beskrive, hvor god denne kage er. Så glem dem og al anden overflødig snak. Lav kagen - den er for sindssyg!!! 

Til ca. 16 stykker brownie
Frosting
‘Den fede del’* af 2 ds. kokosmælk (á 400ml)

300g mørk chokolade fx Vivani 92%
300g dadler (gerne Medjool), udstenede
2 tsk. vanillepulver
2 knsp. havsalt 

Brownie 
300g valnødder
150g mandler
600g dadler (gerne Medjool), udstenede
100g kakaopulver
2 tsk. vanillepulver
2 knsp. havsalt

200g valnødder til drys 

*'Kokosmælk - den fede del' - stil 2 dåser kokosmælk (kun bestående af kokos og vand) på køl i min. 8 timer. Dåsernes indhold deler sig nu i en vandet og en fast, fed del. Det er den faste, fede del, der skal bruges i denne opskrift. Den vandede del kan bruges i gryderetter, supper eller smoothies.

Frosting
Varm 'den fede del' af de 2 dåser kokosmælk op til lige under kogepunktet i en gryde. Tag den rygende varme kokosmælk af pladen og kom den mørke chokolade i. Rør rundt i massen til du har en helt ensartet, fed og glat chokoladecreme. 
Kombiner dadler, vanillepulver, havsalt og chokoladecreme i en foodprocessor eller stærk blender og blend til din frosting er helt ensartet, fed og glat. 
Dæk frostingen til og sæt den på køl imens brownien laves.
Brownie
I en foodprocessor eller stærk blender, blendes valnødder og mandler sammen til et fint mel. 
Tilsæt alle øvrige ingredienser, pånær valnødder til drys, og blend indtil du har en helt ensartet, klistret og 'fedtglinsende' dej. Det kan godt tage 5-10 minutter. Dejen skal være så findelt og ensartet, at der hverken er klumper af nødder eller dadler i dejen. Når dejen begynder at glinse, er det tegn på, at olien er trukket ud af nødderne og når du når til det stadie, vil dejen smelte på din tunge, selvom den hverken indeholder tilsat fedtstof, chokolade eller i øvrigt er bagt. 
Fordel browniedejen i en kvadratisk form (18cmx18cm). 
Pres dejen godt ned i formen. Den skal være helt hård og kompakt. 
Fordel de resterende valnødder over dejen og pres dem godt ned i overfladen. 
Fordel nu den fede chokoladefrosting over kagen. 
Kagen kan spises med det samme eller stilles på køl et par timer, inden den nydes. Eventuelle rester kan opbevares i en lukket beholder på køl i 4-5 dage.

Jeg håber, at kagen falder i din smag - smid gerne en kommentar her, på Facebook eller Instagram (tag @mypaleopantry), hvis NÅR du får den lavet ;-)

PS! Husk, at 'The Paleo Food Club'-tilbudet kun gælder t.o.m. på søndag d. 31. maj. Fra på mandag d. 1. juni koster det igen 199 kroner pr. måned. 

’The Paleo Food Club’ er medlemsklubben for dig, der vil spise lækker, sund og nærende mad uden gluten, mejeriprodukter, sukker og unødvendig kemi.
Læs mere om klubben her - tilmeld dig her 
Få nyt om klubben direkte i din indbakke - tilmeld dig her 


Få eBogen 'Sommermad' gratis! Tilmeld dig nyhedsbrevet nedenfor.
http://eepurl.com/YbvRH

 -Indlægget indeholder affiliatelinks-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar