mandag den 4. januar 2016

BBQ-krydret kylling med orange mandelmos


Jeg håber, at du er kommet godt ind i det nye år :-)

Der er noget magisk ved nytåret. Man kan sige farvel til året der er gået og sige goddag til et nyt. Man kan starte forfra. Det nye år er lidt ligesom en ny notesbog, hvor alle siderne er blanke og klar til dine tanker og fantastiske idéer.

Hvad har du af tanker, mål og idéer for 2016?

Jeg skal bl.a. tilbage på sporet rent kostmæssigt efter en december måned med lidt for mange småkager, konfekt og andre herligheder - selvom meget af det har været 'sundere versioner', så bliver selv det for meget på et tidspunkt, kender du det? ;-)

Har du brug for at finde tilbage til en mere ren og naturlig kost med mere grønt og mindre sødt, så er et medlemskab af 'Den Sunde Madklub' måske lige noget for dig :-)


I klubben er der fokus på ren og naturlig mad med stor variation og masser af grønt. Alle opskrifter er uden gluten, laktose, hvidt sukker og e-numre og indeholder hverken korn eller mejeriprodukter (pånær klaret smør). 
Dette for at flest muligt kan spise med og bruge klubbens madplaner og materiale - med god mavefornemmelse :-)

Medlemskab + 4 eBøger for kun 99 kr.
Lige nu kører en januarkampagne i klubben, hvor du t.o.m. d. 31. januar kan få 1. måned + 4 eBøger for kun 99 kr.
Jeg kalder det 'kom godt i gang'-pakken og jeg har sammensat den til dig, for at gøre det nemt at komme godt i gang med nye sunde vaner :-)

De 4 eBøger er:
'Madforberedelse' - i bogen får du tips og tricks, der gør det nemt at spise sundt og grønt i en travl hverdag.
'Morgenmad' - i bogen finder du idéer og inspiration til en god og mættende start på dagen.
'Madpakker' - i bogen får du opskrifter og forslag til lækre salater, glutenfrie brød, boller m.m.
'Styrk dit immunforsvar' - i bogen får du masser af viden, tips og råd til, hvordan du holder dig sund og rask vinteren igennem.

Du kan læse mere om al klubbens øvrige indhold samt melde dig til på www.densundemadklub.dk

Og nu til en lille smagsprøve fra klubben - dagens ret er nemlig BBQ-krydret kylling med orange mandelmos og salat :-)

BBQ-krydret kylling med orange mandelmos og salat

Jeg elsker at starte ugen med en helstegt kylling – det er nemt og hurtigt lige at smide i ovnen og så er der lækre rester til øvrige måltider :-) Til kyllingen serveres en salat og en orange mandelmos, der smager helt fantastisk. Det er bare sød kartoffel blandet med mandelsmør, men det smager altså så englene synger!

Til 2 personer + rester af kylling
BBQ-krydret kylling
1 lille kylling
1 spsk. stødt mild paprika
1 spsk. kokospalmesukker
1-2 tsk. stødt røget paprika
2 tsk. løgpulver
1 tsk. hvidløgspulver
Havsalt og sort peber efter smag
Orange mandelmos
400g sød kartoffel
2 spsk. mandelsmør
Havsalt
Salat
200g gulerødder
200g squash
200g champignoner
200g æble
Dressing af mild olivenolie, citronsaft, æbleeddike og havsalt

BBQ-krydret kylling
Bland krydderierne sammen og gnid kyllingen ind i blandingen.
Læg kyllingen i et ovnfast fad og steg den i en forvarmet ovn på 180C i 45-75 minutter eller indtil kyllingen er gennemstegt og kødsaften klar. Stegetiden kan variere meget fra kylling til kylling og er naturligvis også afhængig af størrelsen på fuglen.
Orange mandelmos
Skrub de søde kartofler grundigt og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade eller i et ovnfast fad.
Bag kartoflerne på 180C i 30-60 minutter eller indtil de er bløde og gennembagte.
Halver de bagte kartofler og skrab kødet ud.
Mos kartoffelkødet og mandelsmørret groft sammen med en gaffel og smag mosen til med havsalt.
Salat
Skræl gulerødderne og skær dem i fine tern.
Skær æblet over i kvarte, fjern kernehuset og skær det i fine tern.
Skær squash og champignoner i fine tern.
Bland frugt og grønt sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, citronsaft, æbleeddike og havsalt.
Retten samles
Anret ¼ kylling til hver med en god klat mos og en stor portion salat.


I morgen står menuen på rødkålsskaller med kødboller, grønt og lynsyltede rødløg - madplanen samt den tilhørende indkøbsliste finder du som medlem på www.densundemadklub.dk :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar